ELLIPSE – IPL
Sprængte blodkar
Sprængte blodkar i ansigtet skyldes en kombination af arvelige forhold og ydre omstændigheder. Solen accelerer hudens aldring og kan forårsage forstyrrelser i hudens normale blodgennemstrømning, som igen kan forårsage vaskulære problemer, så som sprængte blodkar (telangiektasier) og diffus rødme.
Vi anvender Ellipse I2PL til behandlingen. Anden generations Intens Pulseret Lys (I2PL) er mere effektiv end første generation, da den har et ekstra filter, som fjerner det infrarøde lys (som absorberes af væsken i vævet). Dette er en sikrere behandling, som er mere effektiv, da den bruger mindre energi. Risikoen for bivirkninger er også minimeret.
Før behandlingen renser vi huden og påfører den en gel, som ”forstærker” lyset, så det går bedre gennem huden og ned til de områder, som skal behandles. Blodet indeholder hæmoglobin, som absorberer lyset og omdanner det til varme. Denne varme ødelægger proteinet, som sidder i blodkarrets vægge. Som et resultat af dette vil karrene gradvis forsvinde efter behandlingen. Forudsætning for at behandlingen skal lykkes er, at blodkarrene er mindre end 2-3mm i diameter.
Vi kan behandle alle typer af sprængte blodkar i ansigt, hals og på brystet, også røde ar efter acne/bumser. Man er nødt til at regne med 2-5 behandlinger med ca. fire ugers interval.
Lige efter behandlingen vil man være lidt rød og huden føles varm. På grund af trykket i årene kan man nogle gange få en blålig misfarvning lige efter behandlingen. Dette er forbigående og kan dækkes med make-up. Man må ikke være brun og ikke have været i solen de sidste fire uger før behandlingen. Efter behandlingen skal man undgå at udsætte det behandlede område for sol de efterfølgende fire uger.
Hudpleje
Fra vores medicinske hudplejeserie, Jan Marini, anbefaler vi bl.a. Antioxidant Daily Face Protection Spf. 30 og Transformation Cream, som kan hjælpe til med at vedligeholde virkningen efter behandlingen.
Vi behandler ikke gravide/ammende.
Vi giver altid en gratis konsultation inden behandlingen påbegyndes. Der spørger vi meget ind til medicin og sygdomme, for at undgå at der kan være nogle problematikker, som hindrer behandlingen i at give det optimale resultat.
Priser fra 675 kr.
Kontakt helt uforpligtende en af vore behandlere for råd og vejledning
eller aftal tid for en gratis konsultation på telefon 66 12 13 96.
